Rideskolen

Rideskolen på Brændte Ege drives af Nykøbing Falster Rideklub (NFRK). Undervisningen foregår på rolige heste og ponyer under betryggende forhold. Det er et krav, at der benyttes ridehjelm. I starten kan ridehjelm lånes i klubben.

I starten får man naturligvis hjælp til at sadle op, spænde bøjler osv.

I vinterhalvåret foregår undervisningen i ridehuset, i sommerhalvåret er vi mest udenfor på banerne. Når man har fået lidt rutine, er der mulighed for at komme med på skovture.
Undervisningen handler ikke kun om at lære at ride, følgende emner behandles med jævne mellemrum:

  • Rideteori
  • Op- og afsadling
  • Hestens anatomi
  • Udstyr

I klubben er der søde og dygtige hjælpere, som gerne viser til rette og trækker hesten på de første rideture.

Er du interesseret?

Kontakt:

Camilla Kristensen, underviser mandag, tirsdag, torsdag og fredag. Hendes nummer er 22 49 28 11. Det er nemmest at kontakte Camilla på SMS, da hun ikke tager sin mobil mens hun underviser.

Melanie Stolz, underviser lørdag, kan kontaktes på 20 52 31 92.